Salgs- og leveringsbetingelser
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Som altid vil være gældende for ethvert salg som sker fra Roliba A/S, medmindre anden skriftlig aftale foreligger, eller betingelserne strider mod ufravigelige lovbestemmelser. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser går forud for eventuelle bestemmelser i købers ordre/accept, herunder købers almindelige betingelser.
Katalog og brochuremateriale:
De i Roliba A/S katalog- og brochurematerialer angivne data skal forstås som vejledende og uden forbindende. Mangfoldiggørelse af Roliba A/S katalog- og brochuremateriale må ikke finde sted uden skriftligt samtykke.
Tilbud:
Tilbud er gældende 14 dage, ret til mellemsalg forbeholdes.
Priser:
Priser er i DKK og er uforpligtende og kan til enhver tid ændres uden varsel. Der tages forbehold for ændringer i valuta, told, fragt og offentlige afgifter af enhver art, samt prisforhøjelser fra sælgers leverandør der indtræffer efter fremsendelse af ordrebekræftelse. Alle priser er ekskl. moms.
Betaling:
Leverancer til ikke kontobærende kunder sker ved forudbetaling. Leverancer til kontobærende kunder faktureres til 8 dage netto. Ved manglende rettidig betaling, er sælger berettiget til at kræve morarenter af det skyldige beløb med 2% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdag indtil betaling finder sted. De leverede produkter forbliver sælgers ejendom indtil fuld betaling er erlagt. Køber kan ikke foretage modregning i købesummen med eventuelle krav, som køber måtte have mod sælger fra andre retsforhold, og køber kan ikke tilbageholde det købte for sådanne modkrav. Køber kan ikke tilbageholde betaling pga. reklamation eller modkrav vedr. det leverede.
Levering:
Levering sker AB lager Odense medmindre andet er aftalt. Køber foretager modtagekontrol og stiller mandskab til rådighed for aflæsning. Risikoen for varen overgår til køber når varen er overgivet til transport med fremmed fragtfører, og køber må selv drage omsorg for tegning af eventuelle nødvendige forsikringer. Hvor ingen anden aftale er indgået, kan sælger frit vælge transportmiddel og transportvej. Sælger hæfter ikke for forsinkelse eller manglende levering som skyldes forsinkelse eller leveringsvanskeligheder fra sælgers leverandør, transportfører, krig, brandskade, maskinnedbrud, svigtende tilførsel fra underleverandør, andre omstændigheder som er udenfor leverandørens herredømme samt anden force majeure. Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller indirekte tab herunder følgeskader.
Mangler:
Køber skal straks, når varerne er leveret, gennemgå de leverede varer for at sikre sig, at disse er mangelfrie.
Reklamationer over mangler, herunder mængdeafvigelser, der er eller burde have været konstateret ved en sådan kontrol må fremsættes straks og senest 8 dage efter varens levering på købers adresse, for at kunne tages til følge. I modsat fald er køber afskåret fra at gøre fejl eller mangler gældende. Hvis leverancen angår varer af samme slags, er køber kun berettiget til at hæve købet, eller gøre andre beføjelser gældende for så vidt angår sådanne dele af leverancen, som af køber dokumenteres at være mangelfuld. Såfremt der konstateres mangler, for hvilke sælger hæfter, og som ikke kan anses for uvæsentlige, er køber berettiget til at hæve købet for den pågældende levering, medmindre sælger foretager omlevering uden ugrundet ophold. Hæves købet, er køber pligtig til at stille de leverede varer til sælgers rådighed i samme stand, som de var ved leveringen. Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller indirekte tab herunder følgeskader.
Garanti:
Sælger yder ikke selvstændig garanti på vareleverancer og en i købsaftalen eller på anden måde tilsagt garanti for en vare, sælger leverer, er alene at betragte som en videregivelse af fabrikkens garanti overfor sælger. Køber kan således ikke over for sælger rejse noget krav i henhold til garantierklæringen, som sælger, ikke i samme udstrækning er i stand til at gennemføre overfor og få fyldestgjort ved fabrikken. Garantier er kun gældende, såfremt garantierklæringens betingelser er opfyldt, og brugs-, monterings- og benyttelsesanvisninger fulgt, samt betaling er sket rettidig.
Returnering:
Varer modtages kun retur efter forudgående aftale i hvert enkelt tilfælde og med angivelse af fakturanummer og dato.
Varerne skal være ubrugte og i mangelfri stand, samt i original og ubrudt emballage.
Alle prismærker skal være effektivt fjernet fra varerne, som skal være fri for smuds, snavs og lignende.
Specielt fremstillede, eller specielt hjemtagne varer tages ikke retur.
Godkendte returvarer krediteres med et fradrag på 20% af salgsprisen ved franko levering til sælgers adresse.
Skaffevarer der er specielt produceret eller hjemtaget på købers foranledning tages ikke retur.
Leverede varer der er 3 måneder eller derover tages ikke retur.
Emballage:
Emballage modtages kun retur såfremt det er anført på sælgers faktura, og modtages kun retur for købers regning.
Ansvar for leverancers skadeforvoldelse (produktansvar):
Sælger er alene ansvarlig for personskade i det omfang det følger af ufravigelige lovbestemmelser. Sælger er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder medens leverancen er i købers besiddelse. Sælger er ej heller ansvarlig for skade og følgeskader på produkter, der er fremstillet af køber eller på produkter, hvori disse indgår. I øvrigt er sælger kun ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade. Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andet indirekte tab. I den udstrækning sælger måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i samme omfang, som sælgers ansvar er begrænset efter de tre foregående afsnit. De nævnte begrænsninger i sælgers ansvar gælder ikke, hvis sælger har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatnings-ansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden part herom. Sælger og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af en leverance.
Tvistigheder:
Alle uoverensstemmelser vedr. leverancer fra sælger afgøres ved sælgers værneting og efter danske retsregler.
Anbrud:
Ved anbrud beregnes et tillæg pr. karton på kr. 50,00 medmindre andet er skriftligt aftalt.
Emballagetillæg:
Kr. 15,00 ved levering af 1 m. profiler
Kr. 30,00 ved levering af 2 m. profiler
Kr. 40,00 ved levering af 2,5 – 3,5 m. profiler
Kr. 75,00 ved levering af 5 m. profiler
Kr. 35,00 ved levering af dekorplader
Ekspeditionsgebyr:
Kr. 50,00 på ordrer under kr. 500,00 netto.
Gebyr direkte levering:
Ved levering direkte til byggeplads og andre eksterne adresser påføres et gebyr på kr. 95,00
Miljøafgift:
Pr. 1.11.2020 faktureres en fastlagt miljøafgift til dækning af indvinding af råstoffer, på CO2-forbindelser samt på afgifter til engangsemballage.
Hvem er Roliba?
Roliba er en danskejet moderne handelsvirksomhed, der beskæftiger sig med en bred pallette af produkter til byggemarkedsbranchen, el-branchen og diverse specialforretninger. Produkterne er en kombination af agentur-produkter og egen-importerede produkter.
Niels Ratjen Sunke – direktør
God kundeservice
Mange års erfaring
Kvalitetsprodukter
Moderne handelsvirksomhed
Produkterne er blandt de sidste på lageret, og vi skal have
gjort plads til nye – derfor er priserne presset helt i bund.