ESG Rapporter
Derfor offentliggør vi årligt vores klimaregnskab og ESG rapport
Som en del af vores ansvarlige forretningspraksis udarbejder og deler vi hvert år vores ESG-rapport. Formålet er at skabe transparens omkring vores udvikling inden for bæredygtighed og ESG og at pege på de områder, hvor vi mangler data eller har behov for forbedringer.
Årets rapport er lavet som en data-rapport. Vi har prioriteret tal, tabeller og figurer, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik uden at skulle nærstudere lange tekstafsnit. Nuancer og metodevalg er samlet i korte noter, ikke som fortællende afsnit.
Vi har i 2025 haft fokus på målbarheden før fortællingen: udvidet datadækning, flere opgjorte poster og et samlet emissionsregnskab, hvor forskellen mellem årene kan aflæses linje for linje.
Det er vores ambition at offentliggøre en ESG-rapport årligt for at sikre, at relevante emner løbende bliver adresseret og fulgt op.
Herunder kan du finde og læse vores ESG- og bæredygtighedsrapporter.
Hvem er Roliba?
Roliba er en danskejet moderne handelsvirksomhed, der beskæftiger sig med en bred pallette af produkter til byggemarkedsbranchen, el-branchen og diverse specialforretninger. Produkterne er en kombination af agentur-produkter og egen-importerede produkter.
Niels Ratjen Sunke – direktør



